Sig hej til Yuri, der til daglig går på Wako High School i Japan.

I forbindelse med det japanske undervisningsministeriums internationale uddannelsesprogram “Tobitate! Study Abroad JAPAN” har Yuri fået mulighed for at tilbringe en periode i Danmark, for at besøge os og forskellige virksomheder, der beskæftiger sig med arkitektur og grøn energi.
Yuris drøm er at blive arkitekt og skabe arkitektur, der ikke blot bidrager til den grønne omstilling, men bringer smilet frem hos mennesker. Hun interesserer sig særligt for AI og er nysgerrig på, hvordan teknologien allerede nu – og ikke mindst i fremtiden, når Yuri er færdiguddannet arkitekt – kan anvendes i byggebranchen.
Under sit ophold får hun mulighed for at få et indblik i, hvordan byggebranchen fungerer i Danmark, og vi diskuterer, hvordan AI kan være med til at udvikle løsninger indenfor byggeriet, beregne illustrere beregninger m.m. – det er ren leg og læring også for os!