Expo 2025: Kawamori pavillonen

Arkitektonisk blikfang med komfort

Expo 2025’s overordnede tema “Designing Future Society for Our Lives” repræsenterer en vision om en fremtid, hvor menneskelig kreativitet og teknologisk innovation går hånd i hånd med bæredygtighed og respekt for livet i alle dets former.

Hos henrik-innovation ApS har vi analyseret udendørs komfort på Expo 2025 ved hjælp af Universal Thermal Climate Index (UTCI) – en videnskabelig metode til at vurdere, hvordan mennesker oplever udendørsforhold, baseret på faktorer som sollys, stråling fra overflader, lufttemperatur, luftfugtighed og vindhastighed.

Et af de helt store højdepunkter på Expo er Kawamori pavillonen, som vi har haft til opgave at analysere på. Pavillonen er kendt for sit markante design med stabel-lignende bokse. Men det er ikke kun et arkitektonisk blikfang og æstetisk tiltalende – installationen er også funktionel! Pavillonens form er nøje udtænkt for at skabe naturlig skygge og luftgennemstrømning og forbedrer dermed komforten for de besøgende, der udforsker de omkringliggende udendørsudstillinger.

 

Kawamori pavillonen

Kawamori pavillonen er en af de otte signaturpavilloner på Expo 2025 i Osaka, Kansai, Japan, og er skabt af den anerkendte japanske animationsinstruktør og mekaniske designer, Shoji Kawamori.

Pavillonen bærer temaet “Totality of Life” og inviterer besøgende på en sanselig rejse gennem livets helhed og forbundethed. Oplev Expo udstillingen indtil d. 13. oktober 2025.