Hvordan japansk træhåndværk kan inspirere dansk byggeri og aflaste klimakrisen

I august deltog Helena og Maki i Building Green-konferencen ‘Biobaserede byggematerialer 2025’. Deres oplæg omhandlede japansk genbrugstræ – materiale med traditioner, der kombinerer cirkulært design, lavere klimaaftryk og et sundere byggeri.

De talte blandt andet om:

• Hvordan japanerne i mere end 2.000 år har bygget huse og templer af træ, designet til at kunne skilles ad og genbruges.
• De særlige træsamlinger uden søm og skruer, der gør det muligt at flytte og genopføre hele bygninger.
• Konkrete erfaringer fra Kunitani-huset, et projekt hvor et traditionelt Kominka-landhus blev nedtaget og genopført som moderne bolig.

Helena og Maki på konferencen ‘Biobaserede Byggematerialer 2025’

Hvorfor tale om japansk genbrugstræ? 

Japan er et land defineret af sine skove – omkring 65 % af landet er dækket af skov. I mere end 2.000 år har japanerne bygget boliger og templer næsten udelukkende af træ, baseret på en dyb respekt for naturen og en stolt håndværkstradition, der er blevet videregivet gennem generationer.

Fra de første enkle hytter i Yayoi-perioden til de avancerede templer i Edo-tiden har japansk arkitektur udviklet sig med træ som kerne. Buddhismens indtog i det 6. århundrede skabte behov for stærkere samlinger, og i Meiji-perioden blandede vestlige elementer sig med traditionerne. Alligevel er træ stadig centralt i japansk byggeri – selv i mødet med urbanisering, en aldrende befolkning og mangel på håndværkere.

Japansk samarbejde om cirkulært byggeri

Et af de vigtigste principper i traditionel japansk træarkitektur er Design for Disassembly (DfD) – altså at bygninger konstrueres med henblik på at kunne skilles ad og samles igen. Konstruktionerne samles med avancerede træsamlinger uden brug af søm, skruer eller stål. Det gør dem både smukke, holdbare og meget nemme at genbruge. Hele trækonstruktioner kan skilles ad og genopføres et andet sted – og både materialerne og det indlejrede håndværk bevares.

I samarbejde med Sou Shin, en japansk byggesnedker-virksomhed, blev Kunitani-husets store træbjælker mærket og transporteret 100 km for at kunne blive genopført som en moderne enfamiliebolig, hvor traditionelt håndværk forenes med moderne komfort – og et væsentligt lavere klimaaftryk.

Det oprindelige Kominka-landhus var næsten udelukkende opført i biobaserede materialer (bl.a. træ fældet i 1875), og viste klassiske japanske byggeteknikker som f.eks. wattle-and-daub, hvor bambusrammer fyldes med en åndbar blanding af ler, jord, halm og sand. Tag og vægge var ligeledes lavet af naturmaterialer som bark, jordpuds og halmisolering.

Endnu flere fordele

Der findes mere end 400 typer tømmersamlinger ofte specifikke for shinto-helligdomme, buddhistiske templer eller traditionelle boliger.

Samlingerne muliggør ikke blot adskillelse og genbrug, men fungerer også som naturlige støddæmpere – ideelt i et land plaget af jordskælv og tyfoner. Design for Disassembly har en økonomisk fordel: hvis en bygning styrter sammen under et jordskælv, kan den hurtigt genopføres, og kun de beskadigede dele skal udskiftes.

Naturligt indeklima og lavere CO₂

Biobaserede materialer som træ og ler fungerer som naturlige fugt- og varmeregulatorer og giver et sundere og mere behageligt indeklima. Vores livscyklusvurdering viste, at ved at genbruge træ i stedet for at bruge nyt reduceres CO₂-aftrykket med 16 %, og at besparelsen stiger til 33 %, hvis man samtidig undgår at brænde det gamle.

For at sætte det i perspektiv: Hvis huset var bygget udelukkende med nyt træ, ville det kræve over 1.000 træer, der skulle vokse i 60 år for at kompensere for emissionerne. Ved at genbruge træet reduceres dette behov til 690 træer.

Hvad kan vi lære i Danmark?

I Danmark brændes 90 % af træforbruget til energiproduktion, mens kun 9 % af byggeriet anvender træ – langt efter Sverige og Norge. Det er på tide, at vi tænker nyt om træ i byggeriet – bruge japanernes DfD-principper:

• Bygninger kan designes til at skilles ad og genbruges 1:1.
• Træ kan ses som en langsigtet ressource – ikke brændsel.
• Træ og andre biobaserede materialer kan skabe sundere boliger og lavere klimaaftryk.

Videre bør vi forlænge træets liv, holde CO₂’en fanget i bygningerne, genbruge materialer og bygge med omtanke for klimakrisen – cirkulært byggeri, der vil give værdi i generationer.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt Helena eller Maki allerede i dag.

• Post Categories
• Seneste nyt